søndag den 2. februar 2014

RÅ, SPRØD JORDSKOKKESALAT

Jordskokkerne er endnu et par uger i sæson, og det skal du da udnytte. Og udover at gøre det rigtig godt i suppe, så er jordskokkerne sprøde og super lækre. Et bud på en salat kunne være denne her med edamamebønner, persille og hasselnødder - her rækker portion til tilbehør til to:


250-300 g skraldede jordskokker
Ca. 100 gram edamamebønner
12-15 hasselnødder
En håndfuld bredbladet persille
Saften fra en halv citron
Lidt honning

Det er pærenemt og lynhurtigt, når du først har skraldet jordskokkerne. Når det er gjort, skives de meget tyndt på et mandolinjern, nødderne ristes og skallen pilles af og bønner overhældes med kogt vand, hvis ikke du allerede har dem optøet. Til sidst samles herligheden ved, at placere jordskokkerne i bunden og smage dem til med citron saft og honning - og derefter kaste persille, bønner og nødder henover. Velbekomme! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar