tirsdag den 4. februar 2014

HINDBÆRMACARONS



Det skulle prøves, og jeg var forberedt på, at det ville gå helt galt. Men det endte godt. Rigtig godt, og hvis du også har mod på at kaste dig ud i at bage den lille macaron, så tror jeg, at det her er et godt sted at starte. Jeg har hentet inspiration hos chocolat.dk, men lavet om og fundet på. Her fik jeg cirka 10 macarons, men det vil egne sig helt godt at lave dem mindre og få lidt flere eller lave en større portion og bage af to omgange:

Makron:
45 g ristede, afkallede hasselnødder (klassisk bruger man smuttede mandler, så det kan du også fint gøre)
75 flormelis
1 stor æggehvide
25 sukker
2 tsk hindbærsaft fra et par moste hindbær

Hindbærsyltetøj:
100 g hindbær
50 g sukker
1 tsk rød melantin
Skal og saft fra en halv økologisk citron eller appelsin

Du starter med at riste hasselnødderne på en pande og derefter afskalle dem ved at rulle dem på et bord. Det er vigtigt, at alle skallerne er væk. Derefter blendes nødderne, og så snart de er fintmalet, blendes det sammen med flormelis. Nu piskes æggehvide og sukker i et par minutter til det er helt stift også vendes de to ting sammen med en dejskraber og hindbærsaften tilføjes. Hele herligheden ryger op i en plastik-/sprøjtepose og på et stykke bagepapir tegner du små cirkler i en passende macaronstørrelse. Brug for eksempel et lille snapseglas til at tegne efter, vend bagepapiret rundt og sprøjt macaronmassen ud i de små cirkler. Først skal de tørre i cirka en halv time på dit køkkenbord også skal de bages ved 160 grader i cirka 15 minutter. Hold øje, når de er hævet op - det går pludselig stærkt også er de færdige. Imens makronerne er i ovnen, koger du en syltetøj af hindbær, sukker, melantin og citron, lader den køle af også er du klar til at samle de små franske kager, når makronerne har kølet af på pladen i et kvarters tid og løsnet med en palet. Det er små himmerigsmundfulde, der er sprøde udenpå og bløde indeni. Rigtig rigtig god fornøjelse! :-)

2 kommentarer:

  1. Øhj man, de ser gode ud! Bliver snart nød til at lave nogle selv, er simpelthen stødt på SÅ mange indlæg om macarons i dag - det må være et tegn :D

    SvarSlet
  2. Det er jeg glad for at høre. Jeg lover dig, at de også smager fantastisk. God fornøjelse! :-)

    SvarSlet