mandag den 28. oktober 2013

KANEL-GRANOLA

Jeg er tosset med kanel - og denne granola/müsli til din morgenskyr er propfuld af det. Kanelen betyder ikke kun, at det smager rigtig godt - det tilfører også sødme, hvorfor du snildt kan gemme den store honningkrukke eller sukkerskål til en anden gang. Denne opskrift er en af dem, hvor det ikke kommer sig så nøje, præcis hvad og hvor meget, og du bør uden tvivl tilføre opskriften de ting til din granola, du allerbedst kan lide. Grundopskriften på kanelgranola har du her - opskriften svarer til to glas af den størrelse på billedet: 

5 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl kokos
2 spsk sukker
4 spsk kanel
En knivspids salt

Det hele pånær kanel og sukker ristes på panden til det er let gyldent, hvor sukker og kanel tilføjes og trækker det sidste varme til det karamelliserer også lader du det blot køle af og kommer det på glas. Du kan også riste en håndfuld valnødder, mandler eller endnu flere kerner med eller lade din granola mødes med nogle tørrede frugter eller lidt chokolade, når den er afkølet. Det tager et øjeblik - kom i gang. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar