Her er min fødselsdagskage, som var et hit hos mine gæster. Den er hurtig at bikse sammen - og således foregår det:
7 dl revne gulerødder
4 æggeblommer
5 dl sukker
3 1/2 dl olie
5 dl mel
3 tsk kanel
2 tsk natron
1/2 tsk salt
Ovenstående røres sammen og derefter piskes 4 æggehvider stive i en skål for sig og vendes derefter i kagedejen. Kagen bages i en lille bradepande eller som her i en rund springform i en time ved 180 grader.
Når kagen er bagt og kølet af får den selskab af en frosting af flødeost, som du laver af:
200 g flødeost
Saften fra en halv citron
1 tsk vaniliesukker
100 g flormelis
Til sidst toppede jeg kagen af med 50 g ristede hasselnødder!
God fornøjelse - hurra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar