lørdag den 29. juni 2013

ÆGGEWRAP MED SALSA


Denne æggewrap er inspireret af en af Bitz' retter fra "Verdens bedste kur" - her har jeg givet den selskab af en kæk salsa. Det er nemt og retten gør det godt som frokost. Det du skal bruge til én person er:

2 æg
100 g skinke
4-5 cherrytomater
1 rød peber
1 lille rødløg
Et par skiver agurk og squash
Et lille bundt persille
1 tsk chilisauce
1 tsk olivenolie
Et drys parmasan
Salt og peber

Æggewrapen laves ved at slå to æg ud på en varm pande og med det samme røre rundt og sprede æggene udover hele panden. Herefter slukkes panden, wrapen får salt og peber og tilbereder nu færdigt imens salsaen forberedes. 

Til salsaen hakkes alle grøntsagerne fint, blandes med chilisauce, olivenolie, salt og peber og persillen. Du kan med fordel bruge næsten enhver krydderurt her - brug hvad du i forvejen har. 

Det hele samles til sidst med æggewrapen i bunden, skinke, salsaen og et drys parmasan på toppen. Vupti - også er der mad igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar