onsdag den 27. marts 2013

SPINATTÆRTE

Spinattærten er efterhånden blevet en klassiker i mit køkken - både som en fin vegetarret og som godt selskab til kød og fisk. 

Bunden, som jeg trykker så tyndt som det overhovedet er muligt ud i tærteformen, laver jeg af: 
1 dl grahamsmel/speltmel
1 dl rugmel
1 dl solsikkekerner (malet til mel - kan undlades og erstattes af mel)
1/2 dl vand
2-3 spsk. olivenolie
Et nip salt



Fyldet i tærten består af:
2 store fed hvidløg
2 løg
1 pose frossen spinat (ca. 500 g.)
1 tsk. muskatnød/1 revet halv muskatnød
1 tsk. chili
Salt og peber

Dette ristes først af på panden, hvorefter det mødes med æggemassen i tærteformen og til sidst toppes med ost (her en blanding af revet mozzarella og parmasan). Æggemassen er som følger:
5 æg
2 spsk. fromage frais/skyr
1 dl vand
Salt og peber

Til slut bages den i ovnen i cirka 35 minutter til osten er gylden ved 200 grader.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar