Jeg har nu fundet min absolutte læskende favoritmakker i sommervarmen, og måske du nu også her finder din. Om ikke andet synes jeg, at du bør kaste dig ud i at lave din egen iskaffe - denne version er toplækker, kalorielet og super nem at fremtrylle. Her har du ingredienserne til to store kopper:
1 stor spsk instantkaffe
1 dl kogende vand
2 dl letmælk
1 tsk vaniliesukker
Et skvæt flydende stevia eller honning
To håndfulde is (cirka 8-10 isterninger)
Et drys kakaopulver til pynt
En stærk deciliter kaffe brygges af kaffe og kogende vand og sættes kort til afkøling. Herefter blendes kaffen med is, mælk, vaniliesukker og stevia til isen er knust og iskaffen helt skummende. Kaffen hældes i glas, drysses med kakao og serveres med sugerør. Velbekomme, venner! :-)
Takker, den må have et forsøg i eftermiddag efter job :)
SvarSletDet lyder som en god idé. Det er nemt og dejligt. God fornøjelse! :-)
SvarSlet