tirsdag den 22. april 2014

SAFTIG GULERODSKAGE MED FROSTING OG KNAS


Min bachelormakker og jeg knokler derudaf og for ganske nylig besluttede vi os for at invitere et par veninder på kaffe og kage. Vi blev hurtigt enige om, at vi måtte lave en saftig, lækker gulerodskage med cream cheese frosting. Så det gjorde vi - vi hentede inspiration i denne opskrift fra bloggen cutecarbs, men skruede på et par knapper og tilføjede en bunke karamelliserede valnødder. Here it goes:

Kage:
4 æg
100 g sukker
125 g brun farin
1 tsk salt
4 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1,5 dl olie
180 g mel
350 g gulerødder
100 g abrikoser

Frosting:
75 g smør
200 g flødeost
100 g flormelis
1 stang vanilje
Saft og skal fra en økologisk citron eller appelsin

Karmelliserede nødder:
150 valnødder
2 spsk sirup
1/2 tsk groft salt

Start med at piske æg, sukker og farin til det er luftigt. Vend de tørre ingredienser sammen for sig i en skål og bland det derefter forsigtigt sammen med æggemassen. Rør olien, gulerødder og abrikoser i til slut. Smør en form, kom dejen i og bag kagen ved 180 grader i en time. Alt imens kagen hygger sig i ovnen pisker du alle ingredienserne til frostingen sammen, gnider nødderne ind i sirup og salt, lægger dem på en bageplade og giver dem ti minutter i ovnen. Vupti - når kagen er kølet af, samler du den ved at smøre frosting på kagen og kaste nødderne på toppen. Sæt i gang! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar